Kan du ikke
tage dit publikum med til en begivenhed for at se dit produkt i
anvendelse eller for selv at opleve et sted eller de mennesker,
din historie handler om, findes der ikke nogen bedre måde at
formidle dit budskab end ved at fortælle din historie med bevægelige
billeder og levende lyd.
Budskabet skærpes og tydeliggøres ved hjælp af et gedigent
manuskript, der også er grundlaget for et veltilrettelagt og
effektivt produktionsforløb. Kameraet og mikrofonen fremhæver
detaljerne og nuancerne - ofte med det resultat, at publikumet
opnår en større indsigt og forståelse end de vil kunne få
ved selv at være til stede. Hele pakken, der omfatter
redigering, speakindtaling, billedgrafik, musik og instruktion
er med til at sikre den høje produktionsværdi, hvor hver
kreativ komponent bidrager til fortællingens følelsesmæssige
betoning.
I over 30 år har Channel 6 Television Denmark leveret mange
slags video-, film- og medieproduktioner til kunder og
samarbejdspartnere indenfor broadcast, erhvervslivet,
musikbranchen, det offentlige og det private organisationsmiljø,
til distribution ved hjælp af alle medier. Virksomhedens
erfaring og ressourcer er med til at sikre en effektiv og
konkurrencedygtig produktion understøttet af vores evne til at
researche, forstå og fortælle enhver historie med et
professionelt engagement.
Velkommen til vores hjemmeside, hvor du kan få mere at vide
om hvordan Channel 6 Television kan fortælle din historie. |