Click on the page number to view a
scan of that page of the original typewritten manuscript
( 3-1 )
Allerede første dag til søs var alle mand i gang,
oppe og nede med forberedelserne til hvalfangsten, og disse fortsættes
uafbrudt i den 1 ½ maaned rejsen tog via Curacao - Walvis Bay -
Cape Town til spermfangsten begyndte i Sydishavet på den 54. bredegrad
syd for Afrika. Kilometer efter kilometer af staalvejre blev hentet op
af lastrummene og skaaret op til rumpestropper og slæbevejre der
blev splejset sammen oppe paa dækket, gamle slidt hvalliner fra forrige
sæsong blev viklet op og af rebslagere lavet til nyt tovværk
en skov af grantræer blev hovlet til stager til baadshager, rumpespader
og pumpestænger til hvalbaadene. Tykke lange fiskestænger af
bambus fik bundet jernspyd i den ene end og store blaa flag med hvide nummer
paa den anden - til at flage de dræbte hvaler med saa man kan se
dem paa lang afstand og finde dem igen om dagen, og til at anbringe lanterne
eller en lille automatisk pejlesender om natten. Store rundstokker blev
med økser hugget til tærser, kæmpebærepinde der
anbringes i den ene ende af en løsskaaret spækside hvorefter
en spil trækker hele siden af hvalen paa engang. Et savværk
blev indrettet midt paa forplanet og saa blev den mindre tømmerplads
der laa her og paa agterdækket skaaret op til hvaldæk, et beskyttelsesdæk
der lægges over alle dæk, trapper og gange for at beskytte
dæks og gulvplankerne mod de trebenede halepigge alle maa gaa med
hele fangstsæsongen for i det hele taget at staa fast i alt det fedtstof
der flyder over hele skuden naar man begynder at flænse hvalerne
( 3-2 )
(this side numbered "II")
Svære jernkæder blev passet til til at tov de skudte
hvaler i fra baadene til kogeriet. Nede i kogeriet arbejdede reparatørerne
og svejserne og Studserøds gæng gik hver eneste vinsch og
jollebom igennem og fornyede staalvejrene hvor det trængtes til.
Til sidste blev beholdningen af harpuner hentet frem, og hver eneste en
renset, prøvet og smurt og fik hugget et nummer i svarende til fangstbaadenes
numre, saa man til enhver tid ville kun konstatere hvilken baade der har
skudt den hval der hales op paa flænsedækket, hvis det halemærke
der indridses lige efter hvalen er dræbt skulle forsvinde. Og saa
til aller sidst tog sliberne fat paa at skærpe alle flænseknivene.
( 3-3 )
Da julen kom havde vi allerede ligget 5 uger paa østfeltet
udfor Schackelton barrieren, det var nu lyst hele døgnet rundt.
For en uge siden begyndte langhvalfangsten og kogeriet arbejder døgnet
rundt for fuld fræs med at bearbejde de hvaler baadene paa alle døgnets
timer kommer slæbende med. I det store køkken og hos bager
og slagter er der også travlhed. Forberedelserne til julefesten begyndte
allerede en uge før juleaften med griseslagtning, og saa fulgte
alle de andre forberedelser, det mindede mig om min barndoms juleferier
ude paa landet paa mine bedsteforældres store gaard. Bageren bagte
bjerge af smultinger (klejner) bakkelser, vaniliekranser og andre slags
tørre kager. Slagteren fabrikerede grisesylter og griselabber (grisetær
i gele). Stuerten arbejdet døgnet rundt med at ekspedere julekosten
til alle hvalbaadene. Juleaften om formiddagen blev der stillet store juletræer
op i mandskabsmesserne og salongerne. De var norske og havde ligget nede
i fryseriet siden vi sejlede fra Sandefjord, der blev pyntet overalt med
juleguirlander. Messegutterne og jeg pyntede juletræet i salongen,
det var fra gulv til loft. Men telegrafisterne var nu dem der havde mest
at gøre, allerede 14 dage før jul begyndte juletelegrammerne
at strømme ind hjemmefra og hver nat modtog mindst 100, medens de
afsendte ligesaa mange til mandskabets familier deroppe paa den anden side
af jordkloden, og da de sammen med os andre satte sig til julemiddagen
kunne de gøre det med god samvittighed, alle telegrammer var ekspederet
- tilsam
( 3-4 )
men over 2300. Der havde været meget godt fangst juleaftensdag,
saa hele julefesten blev indskrænket til kun 4 timer fra kl. 6 til
10 aften, man begyndte middagen med den norske nationalret smørgrød
og fik derefter ribbenssteg og svinekoteletter med surkaal og til desert
henkogt frugt - ananas, ferskener og abrikoser. Til maden blev der drukket
øl, snaps og vin, bagefter var der kaffe og juleknappelsiner, nødder,
rosiner og chokolade. Ved bordet ønskede kaptainen os alle en god
jul og bad os med ham rejse os og drikke en glas for dem derhjemme, saa
blev juletelegrammerne uddelt, og da man havde spiste færdig gik
man lidt hver til sit rum for i fred at læse dem og pakke gavepakker
ud, dem man havde liggende i skuffen siden afrejsen hjemmefra med paaskrift
om at de ikke maate aabnes før juleaften, med tre tykke streger
under ordet ikke! Jeg tog en flaske vin under armen og saa gik jeg forud
til mine to landsmænd ombord for at fejre lidt jul sammen med dem,
de havde pyntet deres kahyt med granriis, guirlander og dannebrogsflag
og klistret billeder fra København paa kahytsvæggene, der
tændte vi nogle julelys skaalede og ønskede glædelig
jul og saa snakekde vi lidt om Danmark og familien derhjemme og saa var
kl. blevet 10 og skibsfløjten kaldte til arbejde igen. Ud paa hvalbaadene
fortsatte de julefesten nogle timer endnu, de ønskede hverandre
glædelig jul over radioen og fra et par af baadene udsendte de underholdning,
alvorlige sange, julesange, og muntre viser afløste hverandre saa
hele æteren var
( 3-5 )
fyldt med sang, indtil, kl. blev henad tolv og det blev stille over
Sydishavet, man samlede krafter til næste dags jagt.
( 3-6 )
(this side numbered "( 7 )" )
Eftervden (sic)
( 7 )
Efter den tid har en lille grinende abekat med en rød fez
paa hovedet stadig ødelagt mine bedste drømme ved at vise
sig for mig paa de meste spændende steder i mine natlige drømme,
for når jeg drømmer om Tivoli, Bakken, Kong Frederik eller
Badstuestræde og Jytte og alt det rare jeg glæder mig til at
komme hjem til, saa er han der, han hænger i halen oppe paa gardinstangen,
sidder ovenpaa min radio eller gynger i min udstoppede albatros der svæver
op under loftet i min kahyt, og saa griner han af mig, og jeg vaagner og
bliver altid snydt for drømmens afslutning.
(END of the third set of notes, which we
presume do not belong together as a single set with a logical chronology)
|
|