Research- og
skrivearbejdet er grundlaget for vores arbejde som
historiefortællere. Mens vi i kraft af tidligere projekter føler os lidt mere på
hjemmebane
på visse stofområder,
består vores styrke altid i at være de "informerede
udefrakommende", en rolle der gør, at vi er i stand til at
forstå og forholde os til enhver kundes verden og omsætte denne
forståelse til en levende fortælling som giver målgruppen
indsigt og vækker nysgerrighed for emnet.
Ved at værne om
vores rolle som udefrakommende er vi med til at bevare vores
vigtigste styrke - evnen til at se hvordan målgruppen vil
forholde sig til historien og til at forstå hvilke spørgsmål
de vil stille, hvilke argumenter de vil være åbne over for og
have empati for. Selv når vi arbejder med et emne i en længere
periode, og dermed oparbejder en del viden om stoffet,
tilstræber vi altid at bevare vores udefrakommende perspektiv.
Vores research
og skrivearbejde omfatter bl.a. følgende:
-
Nyhedsbreve
og tekster til hjemmesider
-
Teknisk
produktinformation
-
Pressemeddelelser
målrettet såvel offentlige medier som branche medier
-
Sociokulturel
forskning og udarbejdelse af rapporter for industri og borgergrupper
-
Historisk
forskning
Til nogle
opgaver leverer vi bare research og tekstarbejde, for andre
påtager vi os hele opgaven, herunder fotografi, grafisk
produktion og opsætning klar til udgivelse på tryk
eller via internettet, alt afhængig af kundens behov.
Mindre
forefaldende opgaver faktureres normalt på timebasis, mens de
mere omfattende opgaver kan leveres efter en fast prisaftale. |