Sprogversioneringen er den proces, hvorved en produktion, der oprindeligt blev produceret på ét sprog (originalsproget), bearbejdes til visning på andre sprog.  Målet med den vellykkede versionering er, at publikummet der ser sprogversionen opfatter produktionen i videst muligt omfang indenfor originalmaterialets og økonomiens begrænsninger som en originalproduktion på netop deres sprog.  

Det er ikke alle vores produktioner, der efterfølgende bliver versioneret til andre sprog.  Når vi tilrettelægger, optager og redigerer alle vores produktioner har vi alligevel lært værdien af at tage højde for versioneringens mange krav. Fremgangsmåden kan gøre versionering lettere, billigere og mere vellykket.

Når der skal versioneres er det nødvendigt at foretage visse stilistiske og økonomiske valg - oftest i en tæt dialog med kunden. Vores udgangspunkt er oftest, at al "sprog-specifikt indhold" såsom dialog, interviews, speak og grafik skal versioneres til målgruppens sprog. 

Til "on-camera" interviews eller dialog, hvor man kan se, den der taler, foretrækker vi undertekstning. Til speakindtaling eller anden "off-camera" tale, foretrækker vi at udskifte originalstemmen med en ny på versionssproget. Men når undertekstning overvejes, skal vi forholde os til det faktum, at seerne i visse lande og visse visningssituationer måske ikke er vant til undertekstning. (generelt er seerne i USA og UK ikke så glade for undertekster, ligesom det i visse lande såsom Italien og Tyskland er kutyme for at dubbe - at erstatte originalsproget med deres eget sprog - også i forbindelse med interviews og dialogscener. 

Det er også vigtigt at skelne imellem undertekstning som et "oversættelsesmiddel" og undertekstning som et "hjælpemiddel" for de seere, der forstår originalsproget, men er døve eller hørehæmmede. Endelig er det vigtigt at skelne mellem undertekster, der "brændes ind" i billedet - og dermed ses af alle seere - eller tekster, der bliver særskilt indkodet i udsendelsessignalet, DVD-kopierne eller digitalfilen, således at det er den enkelte seer, der skal vælge, hvorvidt de ønsker at tænde for undertekster eller ej. Disse valgmuligheder kræver nemlig lidt forskellige arbejdsprocesser og valget afhænger i høj grad af visningsmediet.

Sprogversionering kan omfatte følgende:

• Valg af dubbing kontra undertekstning

• Valg af en oversætter (der har versionssproget som sit modersmål og kender stofområdet)

• Oversættelse af manuskriptet (dialog, speak, interviews og grafik)

• Valg af speakeren og evt. stemmer til dubbing

• Indspilning og redigering af dubbing og speak lydspor

• Redigering af video for at rumme/matche evt. tidsforskelle mellem sprogene)

• Produktion af nye grafik/billedtekster på versionssproget

• Produktion af udgivelsesgrafik og tekster på versionssproget

• Ny lydmiks

• Fremstilling af nye sprogversionerede masterfiler og arkivbånd

• Indkodning og overførsel af sprogversionens digitale udgivelsesfiler

• Sikkerhedskopiering af de til versioneringen relevante mediedata og metadata

Det at oversætte en film stiller andre krav end oversættelse til andre medier. Foruden en forståelse for filmens emne og dens særlig jargon eller fagudtryk, skal oversætteren også være vant til at arbejde med billeder og det naturlige "flow" i originaludgaven, således at versionssproget i videst muligt omfang tilpasses  de billeder og lydspor, der oprindeligt blev klippet til originalsproget. Samtidigt skal en oversættelse for versionspublikummet ofte forklare sammenhænge, der for originalmålgruppen var en kulturel selvfølge. I nogle tilfælde, kan det være nødvendigt at forlænge eller forkorte enkelte videosekvenser, for at bevare synkroniteten mellem billede og lyd. Endeligt, ligesom ved alt oversættelsesarbejde, skal man følge de sproglige og grammatiske konventioner, der gælder for versionssproget.

Vi bruger oftest oversættere, der har versionssproget som deres modersmål. Mens det kan ske, at en oversætter også bruges til indtalingen, foretrækker vi - især i forbindelse med sprog som vi ikke selv behersker - at engagere en særskilt speaker, der så kan fungere som en ekstra "sikkerhedskontrol" af selve oversættelsen.

Undertekstning er andet og mere end en oversættelse. Teksterne og skift imellem disse, skal helst matche dialogen, ofte med svære begrænsninger m.h.t. såvel tid som skærmplads. En direkte og helt autentisk oversættelse vil ofte kræve for meget plads på skærmen eller være for omfattende at læse inden for den tid der et til rådighed, hvorfor en undertekstoversættelse oftest må gå på kompromis for at opnå forståelighed. Til de fleste af vores undertekstningsopgaver arbejder vi efter de konventioner, man kender fra broadcast fjernsyn, herunder også brugen af den internationale "Tiresias" undertekstningsskrifttype.

I forbindelse med produktioner, der udgives alene på YouTube, tilbyder vi en enkel og økonomisk undertekstningsløsning hvor teksterne indkodes som en separat tekstfil, hvorfra underteksterne lægges automatisk på under afspilning via YouTube. Her har seerne mulighed for at vælge evt. forskellige sprog - eller ingen undertekster. 

Alle sprogversioner indebærer et vist kompromis - især i forbindelse med "on-screen" dialog eller original materiale, der var optaget på et andet sprog end originalen. men uanset opgaven, er vores fornemmeste opgave altid den at opnå den optimale sprogversionering inden for projektets økonomiske og praktiske rammer.

Eksemplerne på flere af vores sprogversioneringer kan ses i vores video afsnit.